Maj og juni er for nogle mennesker lig med forår, sommer, solskin, strandture og hyggelige dage i haven. Hvis man er studerende, så er maj og juni imidlertid også, for de flestes vedkommende, lig med eksamen. Eksamensperioder kan være hårde at komme igennem, da de kan byde på mange og lange dage med hovedet i bøgerne og foran skærmen. Heldigvis er der altid en belønning for enden af det hårde arbejde: Nemlig sommerferie. Inden da skal eksaminerne dog lige bestås. I den forbindelse kommer her tre gode tips til dig, der skal til eksamen.
Hvordan du kommer godt igennem en periode med eksaminer
- Første tip: Lav en ambitiøs, men samtidig også en realistisk læseplan i forbindelse med din forberedelse. Og husk at gå i gang i god tid. Det kan være godt at indlægge en eller to dages pause med læsningen før selve eksamen, hvor du blot læser dine noter igennem en enkelt gang om dagen.
- Andet tip: Det er af største betydning, at du forbereder dig til eksamen, det vil sige læser alle dine noter og læser pensum igen. Tag nye noter undervejs, eventuelt med særligt fokus på det tematiske område, som du er mest interesseret. Det kan være meget gavnligt, at du som en del af dine forberedelser mødes med din læsergruppe eller andre, hvor der er mulighed for at gennemgå og diskutere stoffet og øve jeres oplæg.
- Tredje tip: Hvis du ikke vil køre helt død i eksamensforberedelserne, så husk på, at der også er andet i livet end læsning. Selvom du føler, at der er meget, du skal have styr på, så husk også at prioritere andre ting, som i sidste ende også kan være gavnligt for din eksamen. Prioriter for eksempel at lave ordentlig mad til dig selv, så du får de nødvendige næringsstoffer og vitaminer. Prioriter ligeledes motion.