Har du selv børn, eller har du venner og bekendte, der lige har fået børn? Børn varsler et nyt kapitel i ens liv, og en af de mindre ting, man skal til, er at købe gaver til dem. Det er ikke en særligt stor opgave i forhold til de mange andre ting, børn indebærer, men det kan stadig være svært at vælge den rigtige gave. Og så er der så mange lejligheder, hvor det er på sin plads at give børn gaver; ved dåben, til jul og til fødselsdag, og måske endda som adventsgaver eller pakkekalenderen. Her er lidt inspiration til gaver til børn eller børnefamilien.
Gør turen i barnevogn behagelig
Det må være skønt at blive kørt i barnevogn. Ligge trygt og varmt og kigge op på byen eller træerne, der kører forbi. Og sove udendørs uden at fryse. Det kræver dog selvfølgelig, at barnevognen er ordentligt polstret, at man er pakket tilstrækkeligt ind – især i vintermånederne. En kørepose til barnevognen er ideel til at sørge for, at barnet har det helt perfekt i barnevognen. Køreposer er forskelligt designede poser, der minder lidt om en sovepose. Barnet pakkes ned i denne, og kan ligge varmt og godt, uden pludselig at ligge i kulde, fordi en dyne eller et tæppe er skubbet til side. Køreposer fås i forskellige former, farver, design og ikke mindst størrelser – dermed kan man finde en kørepose, der passer netop til størrelsen på det barn, der skal bruge den lige nu.
Det store udvalg af børneudstyr
Man tænker måske ikke så tit over, hvor meget udstyr et barn egentlig kræver. Altså indtil man står i den situation, hvor man skal bruge det alt sammen. Udstyr til børneværelset eller til barnets øvrige hverdag er derfor en oplagt gave til børnefamilien. Denne kategori strækker sig helt fra barnevogne og klapvogne, til sutteflasker eller sengetøj i børnestørrelse. Barnesengen er også et helt kapitel for sig. Der findes et væld af lifts, tremmesenge, vugger og meget mere at vælge imellem. Alt dette er gode gaveidéer til barnet eller de nye forældre, så de sparer tid med at skulle finde alt dette – tid, som de nok i forvejen ikke har meget af omkring en fødsel.
Den gode gave til et barn er også en gave til forældrene
Gaver til børn er i virkeligheden i højere grad til hele børnefamilien. En toårig er nok ikke meget bevidst om at modtage gaver, så det er i lige så høj grad forældrene, der skal tænkes på, når du køber gaver til dåb, jul og børnefødselsdage. Derfor er det også en god idé at tage forældrene med på råd. Overvejer du for eksempel at købe en slyngevugge til barnet? Her har forældrene nok en mening; både i forhold til om det er den rigtige slags seng for barnet. Men også omkring montering: En slyngevugge hænges op i loftet, og det er nok ikke alle boliger, der er egnede til dette. Lad derfor forældrene give råd i forhold til køb af gaver – så er det også nemmere for dig selv at vælge den bedste gave.