Der er mange både gode og dårlige ting ved internettet, men en af de absolut gode ting er den store mængde af gratis information man kan finde, blot med en enkelt søgning. Det kommer os alle til gode, men særligt dig som studerende der dagligt sidder og søger efter information for at kunne besvare spørgsmål til din opgave.

En af de ting man som studerende altid kan bruge på sin uddannelse er ordbøger og de findes ganske gratis på nettet. En af dem hedder, sjovt nok, gratisordbog.dk. Det er dog blot en af mange gratis ordbøger du kan finde og herunder gennemgår jeg lidt forskellige muligheder for at finde gratis ordbøger.

Sprog ordbog til oversættelse

Det er tit at man finde kilder og information på andre sprog el. skal skrive på et andet sprog som studerende, derfor er det naturligt at man får brug for en ordbog til at hjælpe en med at oversætte ord, sætninger og hele tekster.

Her vil jeg klart anbefale at bruge Google translate, så længe du ikke bruger det til at oversætte en tekst du skal udgive, men udelukkende bruger det til at skabe bedre forståelse for dig selv af tekster.

Retskrivningsordbog til stavekontrol

Den anden type ordbog man til tider kan få brug for, er en ordbog til at lære at skrive korrekt. Her er der en del forskellige muligheder for at opnå dette og hvilket du vælger afhænger meget af den brugssituation der opstår.

Sidder du og skriver en tekst el. en opgave, så vil jeg til hver en tid bruge den ordbog der er en del af dit skriveprogram, hvad end det er Word, OpenOffice el. Google Sheets. Skriver du på engelsk kan du overveje at bruge et program som Grammarly til også at skrive grammatisk korrekt, det er kompatibelt med de fleste skriveprogrammer. Vil du bare gerne slå et enkelt ord op og finde ud af hvordan det staves, så kan du bruge den danske ordbog Ordnet.

Definitionsordbog til forståelse

Tit og ofte når man læse i fagbøger på en uddannelse vil man støde på nye ord man ikke kender el. forstår. Derfor er det handy at have en fremmedordbog med hånden når man sidder og læser, og det har du også for du kan bare bruge din smartphone.

Læser du dansk, så brug en ordbog som Ordnet der udgives af Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, læser du engelsk så brug en online ordbog som Merian Webster.

Nu er du klædt godt på til at benytte de bedste gratis ordbøger på din uddannelse