Flot blot få år siden var yoga noget, man dyrkede i 1960’erne og 70’erne, men de senere år har yoga fået et stort comeback, og nu er det ikke længere et spørgsmål, hvorvidt du går til yoga, men hvor. Så populært er det blevet, og måske er du selv hoppet med på denne sunde trend. Hvis ikke, så kig med her, og læs om, hvordan du kommer godt i gang. 

Motivationen skal naturligvis være på plads, ligesom ønsket om at styrke og nære din krop og sjæl, men derudover har du også brug for håndgribelige ting som f.eks. tøj og udstyr. 

Vælg det rigtige yogatøj 

Til din yogapraksis er det vigtigt at have noget tøj på, som er rart at have på og som du kan bevæge dig i. I yoga kommer man ud i mange forskellige kropspositioner, og så er det uhensigtsmæssigt med tøj der strammer eller som hæmmer bevægelsesfriheden. Du kan selvfølgelig se, hvad du har i skabet af joggingtøj eller træningstøj, men det er også muligt at købe særligt yogatøj, som er designet med henblik på lige præcis yoga og de bevægelser og øvelser, man laver her. 

Bukser og bluse eller top er de mest essentielle stykker tøj, du får brug for til yoga. Når det gælder overdele, kan det være en fordel med flere lag, så du kan tage af, når du er kommet i gang og har fået varmen, og tage på igen når øvelserne er slut og du er nået til afspændingen. Her kan man let komme til at fryse, når man ligger stille og slapper af. 

Udover yogatøj får du også brug for en måtte, et tæppe samt forskellige andre typer af udstyr som f.eks. pude, blok, bælte og pølle. Disse remedier stilles ofte til rådighed i yogastudiet, men du kan også købe dem, så du kan bruge dem derhjemme.