Som forældre ønsker man naturligvis altid det bedste for ens barn, eller børn. Dette gælder både i form af deres mentale sundhed, men også ved at skabe de bedste rammer omkring barnets udvikling. Når ens barn skal starte i skole er der nogle standard ting, som alle forældre køber for netop at forsøge at skabe disse rammer. Standardprodukterne er oftest en skoletaske, penalhus, blyanter, farver, blokke til at skrive og tegne på, ny madkasse med tilhørende drikkedunk og andre lignende produkter, der er påkrævet for at kunne føre en normal skoledag.

Dog er der nogle børn, der har særlige behov, hvilket kræver at man skal overveje at købe yderlige produkter da skoledagen bliver nemmere med de rigtige hjælpemidler til børn med disse særlige behov. Der er ingen skam i, at ens barn udvikler sig på en anden måde end andre børn, tværtimod ser man at børn, der er særligt sensitive, har ADD, ADHD, Autisme eller Aspergers tager læringen til sig på en mere intens måde, hvilket styrker deres normale interesser og giver dem et klarere fremtidsmål om uddannelse indenfor et specifikt område. Der er mange hjælpemidler på markedet, der hjælper børn og unge.

Find de hjælpemidler, der kan gøre skoledagen nemmere for dit barn

Det er oftest i forbindelse med de første skoleår, at man bliver opmærksom på om ens barns udvikling og læring ikke følger den standardiserede læringskurve. Dette kan gøre ondt på mange forældre, ikke fordi man er skuffet over sit barn, men fordi man bliver utryg omkring barnets fremtid og fordi man som sagt kun ønsker det bedste for barnet. Hjælpemidler findes i mange afskygninger således, at man som forældre kan vælge det værktøj, der virker bedst for ens barn. Webshoppen vicca.dk der sælger hjælpemidler til børn har gjort det muligt at danne sig et overblik over de produkter, der findes på markedet og samtidig give en tydelig forklaring på, hvordan disse virker og påvirker ens barns læring og koncentrationsevne. De mange hjælpemidler, der skal gøre skoledagen nemmere, er produceret så disse kan inkorporeres støjfrit i barnets kendte miljø.

Hjælpemidler til både skoletimerne og hjemmet

I takt med at ovennævnte udfordringer accepteres mere og mere i de danske folkeskoler og ungdomsuddannelser, er det nu muligt at kunne give sine børn de hjælpemidler med som er nødvendige for at læring kan ske. Alle børn har forskellige behov, derfor kan man på markedet finde bidesmykker, forskellige fidget spinners, krammebolde, tangles og andre hjælpemidler, der kan bruges i timerne uden at forstyrre resten af klassen eller genere læreren i dennes undervisning. Man kan dog også købe nogle hjælpemidler, der kan bruges i hjemmet for at styrke barnets koncentrations- eller kognitive evner. Dette kan f.eks. være ting som piktogrammer, der findes i mange forskellige afskygninger og som hjælper barnet med at holde styr på, hvilket opgaver der skal klares hvornår lige fra at spise morgenmad til at hjælpe med opvasken. Til lektielæsningen kan bruges en Time Timer, der hjælper med at holde koncentrationen.